Teknisk beskrivelse – Softstarteren

Eksempel på softstarter

Hvorfor ?

Softstarteren bruges udelukkende til at begrænse startstrømmen på AC-motorer, så høj startstrøm undgås og derved beskytter de mekaniske komponenter mod overlast ved opstart. Den høje startstrøm forårsager også problemer ved store store effekter for elværket. Derfor er det nogle steder et krav at startstrømmen begrænses. En ekstra bonus er bedre arbejdsmiljø og ikke mindst bedre driftsøkonomi.

 

Hvor ?

Softstarteren kan bruges i stort set alle applikationer og de findes i både lavspænding (U < 1000v) og mellemspænding (U>1000V). Sidstnævnte forefindes primært i cement/off-shore segmentet. Det er dog primært i effektstørrelser fra 7,5kW og op efter, da effekter under dette primært bliver reguleret af frekvensomformere pga. prisen.

Hvordan ?

Nedenstående billede viser skematisk opbygningen af en softstarter.

Netspændingen (AC) via thyristor-modulet reguleres direkte på de tre faser. Dette styres af softwaren i CPU´en, og kan med visse begrænsninger ændres af brugeren. Når udgangsspændingen er accelereret op (tid bestemt af bruger) og er den samme som netspændingen, bliver et kontaktsæt lukket, således at thyristorerne bliver “kortsluttet”. Dette kaldes også by-pass, og benyttes for at spare energi, da der ellers vil være et effekttab pga. modstanden i thyristorerne. I moderne softstartere er denne funktion normalt indbygget. Hvis ikke, skal man installere et eksternt kontaktsæt (kontaktor) som aktiveres af et signal fra softstarteren når accelerationen er færdig (end of acceleration output). Eksempel på tilslutning, se nedenstående billede

Hvad skal man være opmærksom på ?

I forbindelse med brug og installation af en softstarter, er der flere ting man skal være opmærksom på:

  • Applikation: Ventilator, Pumpe, Kompressor, transportbånd (let/tung start)
  • Driftsforhold: Antal start/stop og startstrøm. Dette er meget vigtigt, da softstarteren ellers kan blive defekt.
  • Installation: En softstarter er i modsætning til en frekvensomformer, IKKE beskyttet i mod kortslutning og jordfejl på motoren. Dvs. sikringerne der skal forhindre kortslutningsstrømmen i at ødelægge softstarteren skal være meget hurtige. Det er almindelige smeltesikringer eller automatsikringer ikke. Derfor skal man bruge såkaldte halvledersikringer, størrelse efter anvisning i produktvejledningen.

Reguleringsteknik

Der er ikke så mange muligheder her som ved frekvensomformeren. Dog findes avancerede modeller med BUS-kommunikation og feedback-indgange til f.eks. temperaturfølere.

Normalt vil motoren være forbundet til softstarteren i det man kalder en in-line forbindelse. Dvs. de tre faser på softstarterens udgangs forbindes direkte til motorens tre terminaler, enten i stjerne eller trekant forbindelse, alt efter spændingsniveau. I nogle softstartere er det muligt forbinde motoren i en inside-delta forbindelse til softstarteren. I praksis forbindes alle seks terminaler fra motoren til softstarterens de til formålet seks terminaler. Fordelen er, at strømmen i kablerne er mindre, og derved kan kvadratet på disse også blive mindre. Det betyder en mulig besparelse, selvom der skal bruges seks kabler i stedet for tre. Softstarteren sørger for regulering og skift mellem stjerne og trekant forbindelse internt.